Opslag

Did you know?

Ting 23 Blog om 23ting

En stor tak til tovholderne, som har givet os lejlighed til at deltage i dette forløb. Det har været sjovt, spændende og inspirerende. Jeg undrer mig over, at så få har grebet chancen, og jeg har savnet nogen at udveksle ideerne med. Men det er naturligvis det, der ligger i et selvstudium. Efterhånden har man jo vidst, hvilke blogge man skulle søge for at finde lidt nyt. Især på Juttas blog har jeg ind imellem fundet nogle gode tips. Jeg har nydt Juttas blog, fordi hun hele tiden sætter tingene i relation til undervisning og skolebiblioteksarbejde. Jeg er imponeret over alle de funktioner, der ligger i Google - som bare ligger der til fri afbenyttelse - og som jeg overhovedet ikke kendte, men nu bruger. Readeren og Google Docs f.eks. Deezer og Flickr kan jeg slet ikke undvære nu. Andre ting, f.eks. Del.icio.us og Technorati har jeg kun lige været inde og snuse til. Hvis jeg giver det mere tid, bliver det måske mere interessant. Andre ting igen, f.eks. Facebook og Skriv din egen Wiki,

Ting 22 Opret din egen Podcast

Billede
ØV ØV ØV ØV ØV ØV ØV ØV ØV ØV ØV ØV Jeg kan ikke finde ud af at benytte Odeo til at oprette min egen podcast. Jeg når kun ind til Find.Play. Enjoy. Bjarne - hjælp mig!!

Ting 20 Podcasting

Jeg var inde og kigge lidt på podcasting for et stykke tid siden. Så da jeg åbnede iTunes, lå der nogle udsendelser fra DR. Men jeg er vist for utålmodig, for jeg konstaterede, at jeg aldrig havde givet mig tid til at høre dem. Men OK. Nu abonnerer jeg så også på Café Hack. Jeg nåede også frem til et spansk-kursus, men det blev til et RSS-feed. Jeg er ikke helt klar over forskellen på RSS-feed og podcasting. Men det er nok, fordi jeg slet ikke har en Ipod, som jeg kan lægge udsendelserne over på. Og det er vel i bund og grund det, der er meningen med Podcasting - at jeg kan tage udsendelser med mig og lytte til dem, når det passer bedst ind i andre gøremål. - I bilen f.eks. Min ny bil har et særligt stik til Ipod, og Bilka har de små smarte nano Ipods til 998 i denne uge. Men jeg kunne jo også bare se at få købt mig et smart headset til min fine mobil og lægge nogle Podcasts på den, for bilen har også BlueTooth.

Ting 19 Google Docs Zoho Writer

Billede
Endnu et værktøj til Shared writing. Jeg holder mig til GoogleDocs, ligesom ved alle de tidligere valgmuligheder. Jeg har inviteret min datter til at dele GoogleDocs med mig. Så kan hun lægge sine dokumenter der, når hun synes, jeg skal læse, hvad hun skriver, og sætte de kommaer, hun glemmer. Også fint nok at jeg kan lægge mine egne ting her og så komme ind på dem på en hvilken som helst computer et hvilket som helst sted. Måske skulle man gøre eleverne opmærksom på denne mulighed. Godt nok har de samme funktion i transportmapperne i Elevintra, men det benytter de ikke ret meget. I stedet sender de dokumenter eller medbringer et USB-stick, når de f.eks. har skrevet en opgave derhjemme og skal have den udskrevet på skolen. Jeg tror, de kunne blive glade for Google docs. Det virker som om, det er hurtigere end Elevintras mapper. Der er ikke så mange led, man skal igennem for at nå ind til sine dokumenter. En dag med god tid skal jeg også have set på Zoho Writer - har bare lige oprettet

Ting 16 Technorati

Billede
Technorati Profile Congratulations! You've successfully claimed your blog. Now please tell us a little more about it. (You can always edit this later.) OK. Så kan jeg også findes via Technorati. Men helt ærlig, så har jeg ikke fundet særlig meget spændende på andres blogs via Technorati eller Googles blogsøgning. Til gengæld synes jeg, det er helt sjovt at vælge næste blog i menulinjen på min egen blog. I et splitsekund slår man ned på et tilfældigt menneske et tilfældigt sted i verden og på et tilfældigt sprog. Et liv blandt milliarder - hvad er det menneske optaget af - og så bare videre. Malere, forfattere og andre har ofte blogs. Jeg var på et tidspunkt inde på Benny Bødkers blog, hvor han skrev om, at hans Sarin-bøger nu var oversat til engelsk, og at han var godt i gang med en ny serie. Jeg kommenterede, at det ville være dejligt, hvis han fik færdiggjort Sarin-serien, før han gik i gang med nye. Fortalte, hvordan vore elever på skolebiblioteket gik og ventede efter 3. del af